ProfilerA. P. Jensen er et af de store navne i Fodboldafdelingens historie. I 1976 kunne A P Jensen fejre 25 års trænerjubilæum. Han blev medlem af Viby IF i 1931 og var fast mand på førsteholdet i 15 år. Af samme grund blev han også indehaver af den daværende rekord med 308 kampe. En af de største minder hos A P var, da førsteholdet i 1964 rykkede op i Jyllandsserien.
En anden person, der i sær har haft betydning for ungdommen er Karl- Erik Jensen. Han kom fra Hornslet i 1970 og han startede arbejdet med at holde på og beskæftige drengene vinteren igennem med forskellige aktiviteter kombineret med fodbold i gymnastiksalene i Viby.
Ernst Holm er også en person, der har gjort en stor indsats for klubben. Han blev formand for afdelingen i 1974 efter at have været aktiv i foreningen siden 1935. Han kom i øvrigt på førsteholdet allerede som ynglingespiller og har været med til at spille i Mellemrækken og Mesterrækken – og næsten i Divisionen. Det lykkedes Ernst i sin formandstid at få rettet op på mange ting, såsom uro i afdelingen, forholdet til fritidsafdelingen og meget mere. For det store arbejde fik Ernst da også i 1978 ”Tidligere Hovedformænds sølvfad".
Da Niels Moeskjær i 1974 stiftede foreningen ”Fodboldens Venner”, var det kun en af mange initiativer, som han gjorde for foreningen. Hans virke gik helt tilbage til 1952 og i den periode var han både træner, holdleder og bestyrelsesmedlem. Desuden har han varetaget bankospillet for hovedforeningen. For hans store indsats modtog Niels også JBU´s sølvnål.
Hans Ottosen har også modtaget JBU´s sølvnål for 35 års virke i fodboldafdelingen.
JBU’s sølvnål er tidligere tildelt Anker Sørensen, Sigfred Nielsen men også Peter Vestergaard, Per Mølgaard, Preben Nielsen, Steffen Jensen og Erik Jensen har nu modtaget denne hædersbevisning
Spillerprofiler
I 1985 fik klubben sin første professionelle fodboldspiller. Flemming Povlsen, der allerede ved et drengestævne i 1977 blev kåret som stævnets bedste fighter, rejste til AGF. Året efter skrev han kontrakt med Castilla i Madrid som fodboldlærling. Det var da også med en vis stolthed, at klubben kunne konstatere, hvordan unge Flemming Povlsen ved at pressemøde fortsatte med at imponere ved at besvare alle spørgsmålene på spansk. Senere udsatte han en vandrepokal til en spiller i drengeafdelingen. Den skal uddeles hvert år sammen med A P Pokalen til Årets Fund.
Holdet der var med til den legendariske sejr over 1. Divisionsklubben KB i 1955 bestod af: Stanley Andersen, Jørgen Christensen, Normann Wendt, Bjarne Dalsgaard, Leif Bonde, Ove Jensen, Elmer Jensen, Kaj Ove Christensen, Ernst Holm, A P Jensen og Harry Sørensen.
Klubrekorden for førsteholdskampe indehaves af Jens Andersen, der ved udgangen af sæsonen 1998 havde spillet 366 kampe I de seneste år har angriberen Claus Troelsen været en af de store spillerprofiler på førsteholdet.
|