Oprindelse

Viby Idrætsforening blev stiftet den 9. juli 1918. Den første formand var fyrbøder Ingers M. Petersen. Han var formand i perioden 1918-21. Bestyrelsen bestod desuden af uddeler Brandt, elektrikerlærling Henry Andreasen, maskinlærling Kristian Bøg og maler Morten Jørgensen.

Der blev spillet fodbold og kricket på Viby Skoles sportsplads. Men så vidt det kan ses af foreningen første love, blev der også dyrket anden idræt.

Omtrent samtidig med at VIF startede, var der også dannet en anden forening, Viby Gymnastikforening, der havde Ejvind Juul som formand, og i 1921 blev man enige om at slå de to foreninger sammen. Det skete på en fælles generalforsamling den 30. maj 1921, hvor Jens Juul var dirigent. På det første bestyrelsesmøde blev det besluttet at købe to bolde, 1 nål, 1 blære, 1 æske vaseline, 2 fløjter samt fire hjørneflag. Herefter blev foreningen tilmeldt JBU med 2 hold. Der var stiftelsesfest den 9. juli samme år.

Et par stille år

Gennem de første år blev der spillet mange fodboldkampe med vekslende held. Det var et stående diskussionsemne, hvor meget der skulle betales i entre, for det kneb i perioder at få økonomien til at hænge sammen.

På Generalforsamlingen i 1928 var situationen ikke lys, men dog ikke værre end flere gange tidligere, og i juli blev der holdt 10 års stiftelsesfest med fodboldkamp mellem Viby og Samsø og ringridning mm. Ballet om aftenen var dårligt besøgt, og festen gav underskud. I løbet af efteråret gik arbejdet i stå. En planlagt generalforsamling blev ikke gennemført, og arbejdet blev først genoptaget i 1930.

Foreningen blomstrer

I samme periode voksede afdelingen med ca. 20 drenge, der i lange perioder havde spillet fodbold på marken mellem Bernstoffsvej og Horsensvej under ledelse af Henrik Ravn, der senere blev formand. Fodboldspillerne spillede dengang o B-rækken, og det var i samme periode man var i svære forhandlinger med Viby Sogneråd om et klubhus ved den lille fodboldbane ved Grundtvigsvej. Forhandlingerne gik i orden, og det var en stor festdag, da banen blev indviet. Det var efter forholdene i dag en meget primitiv bane.

I årenes løb blev der spillet forskellige velgørenhedskampe for at skaffe penge til økonomien. I 1939 var man enige om, at der skulle gøres noget ved spillernes påklædning. Da afdelingen ikke kunne klare det økonomiske, bevilgede hovedkassen strømper og benklæder til mellemrækkeholdet og trøjer til drengene.